Gammeldags fastelavnsboller

Oprettet d.

Gammeldags fastelavnsboller

Opskrift gammeldags fastelavnsboller

Ca. 20 stk.

 

Vanillecreme:

1,5 dl. mælk

1,5 dl. piskefløde

1 æg

1 æggeblomme

3 spsk. sukker

2 strøgne spsk. maizenamel

½ vanillestang (1/4 luksus vanillestang)

 

Dej:

50 gr. gær

1 dl. tempereret vand

1 dl. tempereret piskefløde

2½ spsk. sukker

125 gr. blødt smør i tern

ca. 350 gr. hvedemel

 

Start med vanillecremen, så den kan afkøle.

Bring mælk og piskefløde i kog med vanillestangen. Pisk imens æg, æggeblomme, sukker og maizenamel sammen i en skål.

Når mælk/fløde koger hældes den ægge/sukker blandingen mens der piskes. Hældes herefter tilbage i gryden mens der piskes. Giv cremen et opkog under piskning til den tykner.

Bemærk, den bliver tyk. Lad den herefter afkøle til stuetemperatur.

 

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt piskefløde, sukker og smør. Rør melet i og ælt dejen godt igennem. Det er en blød, fedtet dej.

Lad den hæve ved stuetemperatur i 20-30 min.

Deles herefter i 2, og hver halvdel rulles til en firkant på ca. 15 x 35 cm. Hver firkant skæres til 10 små firkanter (ca. 7 x 7 cm.). På hver firkant lægges en klat creme.

Saml hjørnerne og klem alle kanter sammen, så ikke fyldet flyder ud under bagning. Saml hjørner/kanter under bollen. Sættes på en plade og efterhæver til dobbelt størrelse, ca. 1 time.

Bages midt i ovnen ved 225° i ca. 15 min.

 

Når bollerne er afkølet kan de pyntes med glasur og evt. sukkerpynt.

Glasuren kan smages til med kakaopulver eller frugtpulver og evt. farves med pastafarve

 

Kan også fyldes med marmelade istedet for vanillecreme.

 

Er der boller i overskud kan de fryses uden pynt.